Hulmursisolering: hvornår kan det betale sig, og hvad skal muren tjekkes for først?

Hvad er en hulmur?

En hulmur er en ydervæg bygget som to mure med et hulrum imellem: en formur udadtil og en bagmur indadtil. De to mure holdes sammen af murbindere. Bolius skriver, at murede huse fra 1920'erne og frem for det meste har hulmur, og at hulrummet oftest er 7,5 cm, når muren er 29 til 30 cm tyk. Hulrummet kan variere, men er oftest mindst 5 cm.

Hulmursisolering betyder, at hulrummet fyldes med isolering, der blæses ind gennem huller i fugerne. Facaden ser ud som før, når hullerne er lukket. Energistyrelsen skriver, at arbejdet typisk tager 1 dag.

Er mit hus isoleret i forvejen?

Det afhænger af husets alder, men kilderne er ikke enige om årstallene. Én Bolius-artikel skriver, at huse fra før 1960'erne typisk ikke blev isoleret ved opførelsen, fordi kravet kom med bygningsreglementet i 1961. En anden skriver, at kravet om hulmursisolering kom i 1970'erne, og at huse fra 1970'erne og 1980'erne også bør tjekkes. En tredje skriver, at det først var almindeligt fra omkring 1970.

Tjek derfor selv i stedet for at gætte ud fra byggeåret:

• Se efter nye fuger med jævne mellemrum. Ifølge Energistyrelsen er det ofte tegnet på, at der er blæst isolering ind efter opførelsen.
• Lav pindetesten: bor et 12 til 13 cm dybt hul i en fuge, og stik en pind ind. Kommer pinden mindst 15 cm ind, er hulmuren ikke isoleret.
• Få huset termograferet. Et temperaturfølsomt kamera kan vise, hvor varmen slipper ud.
• Spørg en isolatør, der kan se ind i hulrummet gennem et lille hul.

Pas på to faldgruber. Et hulrum på kun 2,5 til 3 cm kan være et ventileret hulrum, som ikke må fyldes. Og en skalmur på et træskelet, som er typisk for 1960'erne og 1970'erne, er ikke en hulmur. Begge dele nævner Bolius.

Kan det betale sig?

Ja, som udgangspunkt. Vejledningen til bygningsreglementet skriver, at det altid er rentabelt at isolere et luftfyldt hulrum i en hulmur. BR18 § 275 siger også, at er der et hulrum med plads til isolering, skal det først undersøges, om det kan betale sig at isolere det, før der vælges en større løsning.

I Bolius' regneeksempel med priser fra 2023 er tilbagebetalingstiden ca. 6 år. Energistyrelsen giver ikke en fast besparelse, men har en beregner på sparenergi.dk. Gevinsten er ikke kun økonomisk: isolerede ydervægge giver varmere vægflader indenfor og færre kolde hjørner.

Hvad det koster pr. m² facade, står i artiklen om hulmursisolering pris.

Tjek muren først

Det er her, de fleste problemer med hulmursisolering opstår: isolering i en mur, der ikke er klar til den. Bolius anbefaler en forundersøgelse.

Er fugerne slidte, så omfug først. Læs om tegnene i omfugning af murværk. Har muren vandrette revner, så se afsnittet om murbindere i revner i murværk.

Materialerne

Bolius nævner fire materialer, der bruges i dag:

• Mineraluld som granulat.
• EPS-kugler (polystyren). Kugler tilsat grafit isolerer ca. 20 % bedre og blæses ind med lim.
• Papirisolering.
• Træfiberisolering.

UF-skum, som blev brugt tidligere, er ikke længere tilladt i Danmark.

Fugt afgør valget. Bolius skriver, at papir- og træfiberisolering ikke bør bruges, hvis murværket er unormalt fugtbelastet eller udsat for kraftig slagregn. Det gælder fx huse ved vand eller åben mark, huse med små tagudhæng, manglende sokkelpap eller en utæt formur. Her bør man bruge granulat.

Sådan foregår arbejdet

1. Forundersøgelse. Isolatøren ser ind i hulrummet og vurderer bindere, fuger og fugt.
2. Boring. Der bores huller i fugerne efter et fast mønster. Er hulrummet smalt, bliver der flere huller.
3. Indblæsning. Isoleringen blæses ind, til hulrummet er fyldt. Trykket må ikke være for højt.
4. Lukning. Hullerne lukkes med mørtel i fugens farve.
5. Kontrol. Spørg, hvordan firmaet kontrollerer, at hulrummet er fyldt.

Isoleret, men stadig koldt?

Er hulmuren isoleret i forvejen, er det ikke sikkert, at isoleringen virker, som den skal. Bolius peger på to ting, du kan se efter:

• Isoleringen kan være sunket sammen. Så kan der opstå et tomt bælte øverst i hulrummet. Energistyrelsen nævner termografering som en måde at se, hvor varmen slipper ud.
• Kuldebroer. Faste bindere og udmuringer mellem for- og bagmur leder kulden ind, uanset hvor godt hulrummet er fyldt.

Har du kolde vægge, selv om muren er isoleret, så få en isolatør til at se ind i hulrummet, før du vælger en større løsning.

Efter isoleringen

Når hulmuren er isoleret, bliver formuren koldere, fordi varmen ikke længere når ud til den. Det betyder, at formuren tørrer langsommere. Bolius nævner tre risici: i ældre huse med svage sten kan kulden give frostsprængninger, isoleringen kan synke sammen med tiden, og et for højt indblæsningstryk har i sjældne tilfælde skadet bagmuren. Hold derfor fuger, tagrender og sålbænke i orden, så formuren ikke suger mere vand end før.

Ser du fugtskjolder indvendigt efter en hulmursisolering, så læs Bolius' artikel om fugtproblemer efter hulmursisolering, og få muren undersøgt.

Har huset ingen hulmur, eller skal facaden alligevel renoveres, kan udvendig facadeisolering være alternativet. Find flere artikler under efterisolering.