Facaderens: lavtryk, højtryk eller kemisk rens?

Hvorfor rense facaden?

En facade samler snavs, sod, alger og gamle rester af maling. Nogle gange er rens et mål i sig selv, fordi huset skal se friskere ud. Oftere er rens forarbejde: før en ny maling, en kalkning, en imprægnering eller en omfugning skal overfladen være ren og fast, ellers hæfter det nye lag ikke.

Rens er ikke det samme som algerens. Algebehandling dræber det grønne med et godkendt middel. Facaderens fjerner snavs og løse belægninger mekanisk, med vand, damp eller kemi.

Metoderne sammenlignet

Soda med let tryk, soda med børste, brun sæbe og laser er de fire skånsomme metoder, som Bolius gengiver fra Center for Bygningsbevaring.

Lavtryk: det sikre valg

Ved lavtryk bruges et tryk tæt på en haveslanges, ofte sammen med et mildt middel som soda, der får lov at virke inden skylningen. Metoden fjerner snavs og døde alger uden at rive overfladen op. Miljøstyrelsen anbefaler netop blød børste og lavest muligt tryk, og advarer om, at varmt vand og højt tryk kan skade overfladen og give mere begroning bagefter.

Højtryk: hurtigt, men hårdt

Et højtryk fjerner belægning hurtigt, og derfor er det fristende. Men kilderne er enige om, at det skader. Ifølge Bolius og Slots- og Kulturstyrelsen kan et koncentreret tryk:

• skade den brændte overflade på teglsten, brændhuden, så stenene suger mere vand
• skylle mørtel ud af fugerne
• løsne puds
• presse vand ind i muren, hulmuren og isoleringen
• skade træfacader og gasbeton, hvor Bolius skriver, at højtryk aldrig bør bruges

Miljøstyrelsen tilføjer, at højtryk kan give mere begroning bagefter, fordi overfladen bliver ru. Vælg derfor en af de skånsomme metoder. Har dine fuger brug for det, så overvej at kombinere rensen med en omfugning.

Kemisk rens

Rensemidler bruges til bestemte opgaver: sod, olie, rust, graffiti og gamle malingslag. Midlet skal passe til både snavset og muren. Et middel, der virker på tegl, kan misfarve puds eller natursten. Lad en fagmand vælge midlet, og bed om en prøveflade på et sted, der ikke ses, før hele facaden behandles.

Rens efter facadetype

Asbest: gamle plader må aldrig højtryksrenses

Har huset facadeplader af eternit eller fibercement fra før 1990, kan de indeholde asbest. Arbejdstilsynet skriver, at Eternits beklædningsplader blev lavet med asbest fra ca. 1930 til 1985, og at de kan forveksles med asbestfri plader. Højtryksrensning af asbestholdige materialer er forbudt efter asbestbekendtgørelsen. Bolius anbefaler at rense pladerne med en blød kost. Læs mere i artiklen om facadebeklædning.

Imprægnering af murværk efter rens

Murværk kan imprægneres med et middel, der gør overfladen vandafvisende. Formålet er at mindske, hvor meget vand facaden suger. Miljøstyrelsen advarer dog om, at imprægnering kan give frostskader.

Men en imprægnering er ikke en reparation. Den lukker ikke revner, og den gør ikke nedbrudte fuger tætte. Er muren fugtig, når den imprægneres, eller trænger vand ind gennem revner og fuger, kan fugten blive fanget bag den vandafvisende overflade og give frostskader. Derfor:

• Ret revner og fuger først.
• Lad muren tørre helt ud efter rensen.
• Brug kun et middel, der er åbent for vanddamp, og som passer til stenene.
• Prøv midlet på en lille flade, og se, om det ændrer farven.
• Få en fagmands vurdering, især på ældre huse.

Hvornår skal du have en fagmand?

Små flader kan du rense selv med en blød børste og vand.

Vi har kun fundet to opdaterede kilder til en m²-pris på facaderens. Det er for lidt til et pålideligt interval, så vi nævner ikke et tal. Bed om tilbud fra flere firmaer på samme beskrivelse: areal, metode, middel og om stillads er med. Høje facader, kemisk rens, afrensning af maling og alt med højtryk på tegl er opgaver for en maler, en murer eller et firma, der arbejder med facaderens. De har stillads eller lift og ved, hvor meget muren kan tåle.

Skal facaden males bagefter, så læs om forarbejdet i artiklen om facademaling. Alle artikler om emnet står under alger og rens.